Design karklude i økologisk bomuld
Hos The Organic Company er vi meget stolte over at kunne præsentere en af vores kundefavoritter - nemlig vores design karklude, der er produceret i 100% GOTS-certificeret økologisk bomuld.
I udviklingen og produktionen af vores økologiske boligtekstiler lægger vi altid meget vægt på funktionalitet. Det er vigtigt for os, at alle vores produkter har en høj funktionalitet. Vores karklude er derfor produceret til at fungere godt på alle køkkenoverflader og har en sugeevne, der er helt i top. Derudover har de økologiske karklude en lang levetid, og de kan derfor med fordel erstatte mange af de engangsklude, der bliver brugt i dag.
Hos The Organic Company går funktionalitet og design hånd og hånd. Vi ved, at for at et produkt bliver en klassiker, skal ikke blot funktionalitet være i top - designet skal også være med!
Design med fokus på kvalitet og funktionalitet
De økologiske karklude i bomuld er vævet i vores eget piqué vævedesign, der er designet af den italienske vævedesigner; Laura Ruscillo. Den specielle vævning skaber en struktur i stoffet, der gør, at karkluden ikke kun er flot at se på, den er også super effektiv til at fjerne snavs, der har sat sig godt fast på forskellige overflader for eksempel på komfuret. Det minimalistiske og genkendelige design passer godt ind i de fleste køkkener. Selvom det “kun” er en karklud, så er det de små ting som design og kvalitet, der bare gør den bedre.
Den bedste karklud i test
Design karkludene i bomuld lever ikke blot op til alle vores egne krav i The Organic Company - den er også en rigtig testvinder. I en undersøgelse udført af Politikken blev vores karklud kåret som den absolut bedste af de to husholdningseksperter. Her blev den økologiske karklud blandt andet målt på materiale, sugeevne og holdbarhed. Karkluden blev af testens eksperter beskrevet som både ‘flot’, ‘lækker’ og ‘oplagt som gave’ - og den fik seks ud af seks stjerner. Vi ved, at vores karklude er ikke billige, men de er meget bedre på så mange måder - og er et produkt, vi er meget stolte af.
Miljøvenlige karklude i økologisk bomuld
I The Organic Company er det vores vision at skabe produkter, der er gode for miljøet. Vi gør meget ud af, at vores varer bliver produceret med respekt for jorden, dyrene og arbejderne. Derfor er vores karklude også 100% plastikfrie, og de er produceret i 100% GOTS certificeret økologisk bomuld. Du kan også være med til at gøre en forskel for vores planet ved at erstatte dine engangskarklude derhjemme med vores langtidsholdbare økologiske karklude.
Udover vores økologiske karklude tilbyder vi også økologiske køkkenhåndklæder, der er vævet i samme farver som vores karklude og derfor passer rigtigt godt sammen i dit køkken. Du kan også finde økologiske viskestykker, der matcher farverne i vores karklude og køkkenhåndklæder. Vi har hos The Organic Company et stort ønske om at bidrage til, at mange af de engangsprodukter, der produceres i dag, bliver erstattet af bæredygtige og holdbare alternativer. Derfor kan du også i vores køkken sortiment finde produkter som genanvendelige teposer, der kan vaskes efter brug samt madposer specielt produceret til at være i kontakt med fødevarer, og som du derfor blandt andet kan tage med i supermarkedet og bruge, når du handler løse grønsager og frugt.