Den regenerative rejse - overordnet og med meditationsvinkel
Vi har besluttet at gå regenerativt fra januar 2024 af
Det er en beslutning der har været lang tid undervejs og det hele startede med at jeg, Joy (som grundlagde The Organic Company tilbage i 2007) læste Laura Storm og Giles Hutchins bog "Regenerative Leadership" i 2020/2021 og tog det år lange kursus af samme navn ved Laura Storm i 2022.
Regenerativt er det modsatte af degenerativt. Og når man kigger på planetens og menneskets tilstand helt generelt, har vi mennesker formået at skabe en degeneret tilstand. Tag nu de planetære grænser, hvor de kritiske overskridelser er menneskeskabte. Og skabt af en degenereret adfærd.
Billede fra: https://www.stockholmresilience.org/research/research-news/2023-09-13-all-planetary-boundaries-mapped-out-for-the-first-time-six-of-nine-crossed.html
At arbejde regenerativt betyder at have en grundlæggende og holistisk tilgang til alle dele af ens virksomhed. Vi har delt vores op i 4 elementer og transparent vil vi dele vores rejse henimod en fuldstændig regenerativ virksomhed med jer.
Organisation - indenfor 1 år
Produktion - indenfor 3 år
Transport - indenfor 2 år
IT og kontor - indenfor 2 år
Vi bygger ovenpå det vi er og har i dag, hvor nogle områder allerede er regenerative.
F.eks vores meditationspraksis.
Vi mediterer sammen 2 gange om ugen og starter mange møder, inklusiv bestyrelsesmøder med meditation.
Hvorfor er det regenerativt? Fordi det at arbejde regenerativt starter med os selv og omfatter det hele menneske. Og når vi her i vesten er født ind i og omgivet af travlhed, kan en meditation eller noget andet meditativt gøre at vi bliver mindre travl og måske endda nærværende. Og at være nærværende er en regenerativ tilstand i sig selv (hvorimod en stresset tilstand er degenererende f.eks).
Vi arbejder pt på at flytte kontoret ud sammen med en økologisk landbrugsvirksomhed og jeg forestiller mig hvordan vi skal meditere udenfor med hænderne i mulden.
Kan du forestille dig det?