Rundt om det hele: Balance, fif, vores vand og ansigtsskrub 💚
En fin JOURNAL om os af vores venner, Yrolí
Yrolí er et ansvarligt dansk brand, der skaber virkningsfuldt hudpleje. Yrolí inspirerer til kvalitet og tilskynder til et mindre forbrug og enkle rutiner med en hudplejefilosofi, der bygger på en “one layer filosofi”, hvor du med få effektive lag, helst ét enkelt, får sund hud. Yrolí
er et blue beauty brand med et 360 graders fokus på ansvarlighed. Med vægt på naturlige ingredienser, nyeste forskning og kompromisløs kvalitet forbinder Yrolí på den måde hudpleje med ansvar for mennesker og miljø.
læs med her:
💚
Min egen rejse
Jeg startede The Organic Company for snart 16 år siden og er stadig på en rejse. En rejse udi viden der bliver til indsigt. En meningsfuld rejse. Mit ikigai har jeg lyst til at sige. Det seneste, der giver god mening for mig og som jeg øver mig i, er Regenerative Leadership. Og ”regenerative” betyder at reparere, at hele eller at heale. Og det er det vi har brug for mere af på denne planet. Tænk over det..
Relationer; privat, på arbejdspladsen og mellem nationer trænger til at blive helet mange steder. Naturen; biodiversiteten, vandmiljøet og klimaet trænger til at blive helet mange steder. I det hele taget trænger småt som stort til at blive helet alle mulige steder til alle mulige tider.
Og det er det jeg er nået frem til nu. Det handler om tilgang. Hvis vi alle lærte at bruge den regenerative tilgang i skolen og derhjemme ville vi bruge den som udgangspunkt i alle livets udfordringer. Tænk hvis alle konflikter, kriser og ubalancer blev tilgået med ”hvordan genskaber vi bedst balancen her”.
Hvor smuk er den tilgang lige?
Det er en holistisk tilgang, der sigter efter balance. Som i yin yang - dualitetsprincippet. Vi er generelt i ubalance – er det ikke rigtigt? Vi, særligt i vesten, må erkende det for at gøre noget ved det. Vi har f.eks for meget yang i verden (det skabende, præstationer, mål, materielt, udseende, gøremål osv) og det tærer på os. Tænk lige over hvordan store dele af vores samfund; uddannelse og erhverv er bygget på præstation. Vi har brug for mere yin (hvile, stabilitet, langsommelighed osv) for at opnå en harmonisk balance.
💚
Fokus
Vi ved, at der er MANGE ubalancer på denne jord, vi kan som individer eller mindre gruppe ikke løse dem alle. Så fokusér. Tag et emne og vid noget mere. Jeg kalder det ”vælg din bæredygtighedskasket”. Lær fra de lærde. Gå i dybden. Et emne ad gangen. Og handl udfra dit fokus.
Forbindelse
Vi har mistet forbindelsen til naturen, os selv og hinanden. Mærk efter og søg forbindelsen og forbundethed. Ego-æraen er forbi.
Fællesskab
Man kan ikke komme i mål alene, og vi er alligevel flokdyr. Så tænk i relationer, tænk i grupper, tænk i fællesskab. Og ær fællesskabet. Hav en ydmyg tilgang til fællesskabet. Forestil dig at se jorden og alle os mennesker fra et godt stykke ude i rummet – her vil vi ligne små ens prikker, som står tæt. Og det er vel det, vi er – små prikker der er forbundet. Så lad os droppe selvhøjtideligheden og hvil i fællesskabet. Respektér fællesskabet og dyrk det.
💚
Så hvor starter du?
Sæt din intention; vil du eller vil du ikke være en bedre version af dig selv i morgen end i går?
Beslut dig for et emne: Økologi, social ulighed, plast i verdenshavene, forkert ressourceforbrug eller andet emne. Der er nok at tage af. Husk dog ét emne (ad gangen).
Og batter det noget. Ja, det gør det. Bare prøv en måned. Måske du har reddet 2 fugle, 3 kg plast eller vores drikkevand for mere gift. Måske du har følt glæde og mening. Måske du har mærket en indre balance? Og så tænk hvis vi er mange millioner mennesker, der følger trop. Tænk over det.
Og hey, sker det at du får det dårligt over at arbejde med en ubalance, så lov mig at omfavne de dårlige tanker og tænk i, at det er bedre at gøre lidt end ingenting.
💚
Ingen kan gøre alt, men alle kan vi gøre noget.
💚
Vores vand
Joy opfordrer os til at tage et emne op ad gangen. I Yrolí vil vi gerne have bevidstheden knyttet til vores naturlige vandmiljø og den skade, der er ved at ske.
Beauty og tøjindustrien spiller en betydelig rolle i forureningen af vores vandmiljø. Det skyldes bla. at der bliver anvendt mængder af kemikalier, der havner i vores vandløb og havmiljøer, hvor de har negative effekter på både marineliv og økosystemer. Det samme gælder med mikroplastikpartikler, der ender i vandmiljøet og forårsager alvorlig skade på marineorganismer, da de kan forveksles med fødeemner og akkumuleres i næringskæden.
Pesticider
Vores vandmiljø inkl vores drikkevand påvirkes negativt og kraftigt af mange af de pesticider, der bruges hele året rundt på markerne. Pesticiderne siver nemlig langsomt ned gennem de forskellige jordlag. Og da der bruges ufattelig mange pesticider stort set overalt på jordkloden, så er vores vand udsat hele tiden. Alene derfor bør du vælge økologi.
Mikroplast
Mikroperler
Silikoner
Teflon
Oxybenzone
Udover disse ingredienser undgår vi også stoffer som EDTA, PFA og PFC, der akkumuleres i miljøet og kan forårsage skade på fisk, dyr og havliv.