Skal jeg kæmpe ALLE kampe?

“Aij, helt ærligt, flyver du til Indien?” Øøøøh, altså, ja, skulle jeg da cykle eller hvad? Det er som om jeg og The Organic Company skal være fanatisk hellige på alle områder der rimer på noget miljøvenligt eller/og noget der er etisk korrekt. Ja, wow, tag lige den! Over-kong-hellig. Næh, nix ikke noget med “bare” at have én stor mærkesag og så være sund fornuftig over den brede kamp for resten. Nix, kong hellig eller ingenting.

Kender du det? Altså at du selv sættes i bås som værende FOR hellig eller IKKE hellig nok? Eller kommer du også selv til at dømme folk der rent faktisk gør noget, dømme som i “hvorfor gør han/hun ikke det og det og det”? Eller “hold kæft hvor er han/hun bare hellig – bvadr, jeg brækker mig”

Det er som om økologi ikke er nok. Det er som om at the Organic Companys ønske om at bevise at ansvarlig forretning sagtens kan være en god forretning ikke er nok.

Næh du, nu vil jeg fortælle noget vigtigt…

Økologisk bomuld ER en KÆMPE forskel. Altså som i liv eller langsom død for mange tekstilarbejdere (og deres familie som bor ved siden af marken). Og som en KÆMPE forskel for den jord bomulden dyrkes i. Og så er der lige os der går eller sover i bomulden…

2012-09-08 10.40.502012-09-08 10.40.45

Billederne er fra en “sweatshop” i Mumbais største slum. Ingen udluftning. Intet dagslys. Sovepladser under bordet. Masser af kemikalier. Meget konventionelt og meget udbredt.

Bomuld dyrkes udenfor Europa, en stor del af det i Indien og Pakistan. Ca. 5% af verdens samlede afgrøder er bomuld. Hvorimod 20-25% af verdens samlede forbrug af pesticider, insectcider og løvfældningsmidler netop går til bomuldsmarkerne. Og det er skrappe sager. Som i gift. No wonder, man kalder en typisk tekstil arbejders arbejde for “slow death work” (mange af dem får luftvejskræft og det tager mange år at dø af).

Økologi er giftfri dyrkning af afgrøder. F.eks indgår økologisk bomuld i en afgrøde rotation med økologisk ris og nogle gange også økologiske bønner. I økologiske dyrkningsmetoder har man genopfundet naturens eget økosystem igen samt tilført nye metoder fra ny forskning. Altså f.eks for at få bugt med de kedelige insekter der ødelægger afgrøderne har man fundet ud af at vande med chili, dyrke urter tæt ved og plante de træer der tiltrækker fugle der spiser de kedelige insekter. Og bonus er at vandet er rent og derfor kan det bruges til andet formål.

For en tekstil arbejder betyder økologisk bomuld højst sandsynligt et liv uden sygdom til forskel. For familien der bor ved marken, betyder det ifølge statistikkerne færre aborter og børn uden handicap. Og for tekstil arbejderen betyder økologi et længere og sundere liv. Helt enkelt og meget målbart.

Og vi snakker tusinder og atter tusinde af mennesker her.

Det er sgu’ da værd at kæmpe for! Det er sgu’ da en forskel der vil noget.

Og ja, jeg tror på en verden med produktioner, samhandel og udvikling. Jeg håber bare at vores verden bliver lidt bedre til at producere og udvikle UDEN bekostning af mennesker og miljø. At vi alle bliver lidt mere fornuftige. Derfor er det top vigtigt at være foregangsfirma. At gøre det fuldt ud. Og på bomuldsområdet er der SÅ meget der kan gøres bedre. SÅ utrolig meget.

The Organic Company er certificeret (GOTS/SOIL) og ja, det er da mega besværligt og dyrt og (heldigvis kun lidt) begrænsende. Men jeg er SÅ stolt af at være det, og jeg elsker at tale om det (og håber at andre lader sig inspirere og undskylder nu at jeg også taler om det når der ingen interesse er ;-)). GOTS omfatter mere end økologisk dyrkning. Der er total forbud mod kedelig kemi, tung metaller og farlige syrer i resten af processen, ligesom der er gode krav til arbejdsmiljø og vilkår. Og ALLE kontrolleres. I min verden er konventionel bomuldsproduktion uretfærdig. Og økologisk bomuldsproduktion retfærdig. Retfærdig overfor de mennesker der producerer (til os i vesten) og overfor den jord, som vi alle er ansvarlig for, der dyrkes i.

Jeg spørger “er det ikke ok at hellige sig én retfærdighedskamp?” eller jeg kunne spørge “er det ikke bedre at kæmpe for noget fremfor ingenting?”

Hvis du er enig, så fremover støt mig i økologi kampen og lad mig tage flyveren til Indien, cyklen på jobbet og bilen på skiferie uden at løfte pegefingeren. Ja, bare støt mig uden at dømme mig eller synes noget er for lidt eller for meget. Og hvis du så vil, så støt dem der kæmper for mindre CO2, dem med affaldssortering, dem som kæmper for mere lighed og/eller dem der kæmper for fattigdomsudryddelse.

Kærlig hilsen
♥︎ Joy

PS vil du høre mere om økologisk produktion – så tjek fair2wear.dk – en lille brancheforening der har til formål at udbrede viden om forsvarligt produceret tekstiler. Vi vil så gerne have flere med.

About Joy

Joy founded The Organic Company back in 2007 as she wanted to combine organic values with design and high quality. Joy believes in a strong relationship with her customers and her daily goal is to have a good day with fun and new knowledge

One Comment

  • Morten Beier says:

    Sådan der! Fantastisk. Du har min stemme!!
    At fremme økologisk produktion ved, at tilbyde gode økologiske produkter, er nok det vigtigste man kan foretage sig for verden, efter min mening.
    Keep up the good work!
    Kh
    Morten

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked.