Hvorfor The Cloth måske er endnu skønnere end du lige ser (DK) - The Organic Company

Photo: Rakuten Global Market & Musubi London

風呂敷

Jeg hørte i denne uge at unge hippe japanere har taget furoshiki op igen. Den ældgamle tradition, hvor et klæde bruges som indpakning og som lille taske. Yes! tænkte jeg, det giver så god mening. Og det skal jeg fortælle dig om…

Wikipidisk fakta (engelsk) – hvis du er til den historiske del (furoshiki er nemlig et ca. 1300 år gammelt fænomen):
Furoshiki (風呂敷) are a type of traditional Japanese wrapping cloth traditionally used to transport clothes, gifts, or other goods.

Japansk tegning af kvinder med en furoshiki pakkeKilde: www.jessicakerwinjenkins.com

Japansk tegning af kvinder med en furoshiki pakke
Kilde: www.jessicakerwinjenkins.com

Hvad er furoshiki?
Et stykke firkantet stykke stof (typisk fra 50×50 til  90×90 cm). Materiale kan være alt fra bomuld og polyester til silke. Det er vævet. Og det kan blive brugt igen og igen. Til at pakke noget ind. Tøj, indkøb, gaver. Et kvadratisk stykke stof der, udover det praktiske, også fortalte en historie. F.eks med motiver eller hvis gaven var pakket ind i fin silke, så vidste man at modtageren var noget særligt. Interessant, ikke?

Sådan startede rejsen

Da jeg for snart lang tid siden blev introduceret til furoshiki, tænkte jeg “det er jo genialt – sikke mange muligheder (også alle de miljørigtige) i en kvadrat”. Og da gode mennesker som Bryan fra EcoEgo og Lori Webb begge snakkede furoshiki og viste mig hvordan de brugte vores stofbleer (de få vi havde tilbage af et udgået produkt) som indkøbsnet, jamen, så måtte jeg jo overgive mig; jeg skulle igang nu. Her var et  koncept, der via læring, lytning og forfining kunne blive fantastisk til alle os ikke-japanere (eller rettere asiater, da flere andre lande i Asien faktisk har en lignende tradition).

Hvordan skulle jeg gribe det an?

Når jeg googlede furoshiki, kom der en masse gavepakker og “bylt” tasker op i tusinde farver. Hvordan skulle jeg lade en japansk tradition inspirere en ny det-giver-så-meget-mening “trend” med nordisk udtryk og med en let tilgang? Ja, det var jo egentlig noget af en opgave.

Først besluttede jeg at lære hvordan jeg selv kunne bruge et kvadratisk klæde. Hertil arrangerede jeg via Bryan, den skønne Lori til at lave en furoshiki workshop i EcoEgos bagerste lokale i Nørrefarimagsgade. Her sad vi 6-7 kvinder og bandt og bandt. Lige fra en lille bunke tilfældigt til en vandmelon og et par flasker vin. Og det hele var jo lidt pudsigt, for her sad vi pære danske med Lori, som er amerikaner og bandt ting ind hvor resultatet ikke var særligt japansk (eller kønt) og alt var meget langt væk fra at være ligetil og praktisk. Kun Helle Vibeke, som har rejst meget i Japan, kunne lave noget flot og så selvfølgelig Lori.

Jeg stor-smiler ved tanken. Det var noget af en start. Ikke desto mindre, fortalte det mig at opgaven nok var større end jeg regnede med. For udover at Bryan, Lori, Helle Vibeke og jeg havde set det geniale i at bruge et stykke stof, ja, så var der så lige resten af DK og Europa. Her var en fortælling og en mening der skulle formes og ud over rampen.

For hvad er egenligt det store why her?
Hvorfor så meget arbejde for en japansk tradition, der jo egentlig bare kunne forblive i Japan?
Helt ærligt, meningen stod lysende klart for mig. Og så bliver jeg heldigvis stædig, når først en god idé der føles (og verificeres) rigtig har sat sig i mine celler, så kan ikke særlig meget holde mig tilbage.

Jo mere jeg tænkte over det, og jo mere jeg læste og så, jo mere mening gav det.

Furoshiki “kunsten at pakke i et stykke stof” (kan vi kalde det) kan mere end bare at tilføre en dimension:

  • Furoshiki i stedet for gavepapir – sparer miljøet for engangspapir (825 tons årligt alene i DK (kilde: AffaldPlus)
  • Furoshiki i stedet for plastik poser – sparer miljøet for plastikposer (3,4 millioner tons plastikposer produceres og forbruges i EU. ca. 90% er den tynde ikke-genbrugsvenlige slags. Kilde: unric.org)
som gave

Brug The Cloth som gaveindpakning og spar miljøet for engangspapir.

Som taske

Brug The Cloth som taske eller pose når du køber ind og spar miljøet for plastikposer.

Og vores variant skulle – som alt andet i vores sortiment –  laves i økologisk bomuld. Fri for pesticider, kedelig kemi og tungmetaller, selvfølgelig. Dvs. du kan pakke alt muligt andet ind: Babyen, svømmetøjet, halsen og maden til picnic turen – med god samvittighed og med respekt for det du pakker ind.

Udtrykket skulle være nordisk og stilrent

.
Vi udskrev en konkurrence og fine fine forslag kom ind. De 4 der blev udvalgt:

"Ann" · Artwork by Lubich Studio

“Ann” · Artwork by Lubich Studio

"Cecilie" · Artwork by Mintstudio

“Cecilie” · Artwork by Mintstudio

"Helle" · Artwork by Helle Vibeke Jensen

“Helle” · Artwork by Helle Vibeke Jensen

"Jasmine"· Artwork by Jasmine Watson

“Jasmine” · Artwork by Jasmine Watson

Nu var HVORFOR på plads og udtrykket og praktikken. Nu manglede kun HVORDAN kunderne skulle bruge den

Mette, Aura og jeg udviklede emballagen. Mange timer med at tegne, vise, fortælle og alligevel holde en ren stil og bevare overskueligheden:
Emballagen udviklet af Mette (layout) og Aura (tegninger)

Emballagen udviklet af Mette (layout) og Aura (tegninger)

Fine forklaringer i form af illustrationer på bagsiden - tegnet af Aura

Fine forklaringer i form af illustrationer på bagsiden – tegnet af Aura

Hvis du har set lyset som mig, så se også lige her – inspiration fra pinterest:
Pinned af Pia Boretto fra manualidades.facilisimo.com. Klik for at læse artiklen

Pinned af Pia Boretto fra manualidades.facilisimo.com.

Pinned af Alma Gibson fra buzzfeed.com.Klik for at læse artiklen

Pinned af Alma Gibson fra buzzfeed.com.

Pinned af José David Velasco Andreu fra issuu.com.

Pinned af José David Velasco Andreu fra issuu.com.

Og her er en video:

Tak fordi du var med mig helt hertil – måske mødes vi i Irma eller i Netto med hver vores furoshiki. Hvis vi gør, så giver vi lige et “hey, vi forstår hinanden nik”, ikke?

 

<3Joy

Lad dig også inspirere af billeder til brug og funktion af The Cloth på vores egen inspirationside her

About Joy

Joy founded The Organic Company back in 2007 as she wanted to combine organic values with design and high quality. Joy believes in a strong relationship with her customers and her daily goal is to have a good day with fun and new knowledge

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked.